9
BLAND SELV-PAKKER
I stedet for en almindelige Mellempakke eller Fuldpakke kan kunderne få en Bland Selv-pakke
som de til dels selv sammensætter. Der findes 2 Bland Selv-pakker:
Mellempakken med Bland Selv består af Grundpakkens 25 ukodede digitale kanaler plus 10
selvvalgte kodede digitale kanaler. Af analoge kanaler kan man kun modtage de 5 der indgår i
Grundpakken.
Fuldpakken med Bland Selv består af Grundpakkens 25 ukodede digitale kanaler plus 38
selvvalgte kodede digitale kanaler. Af analoge kanaler kan man kun modtage de 5 der indgår
i Grundpakken.
De to Bland Selv-pakker har samme antal kanaler som de tilsvarende almindelige tv-pakker, og
priserne er de samme. Kanaler tilhørende den obligatoriske Grundpakke kan ikke vælges eller
udskiftes. De sendes altid ukodet. Kunderne kan vælge mellem ca. 100 kodede kanaler. De valgte
kanaler kan løbende udskiftes. Der kræves kortlæser og programkort i de tv og digitale bokse der
skal vise de kodede Bland Selv-kanaler. Ved kanalsøgning bruges netværks-id (00)111. Kanalernes
kanalpladser ses ved login i "Mit YouSee".
FRIT VALG AF EKSTRAKANALER
Mere end 100 tv-kanaler kan købes enkeltvis
YouSee's kunder med mindst Grundpakken kan supplere deres tv-pakke med én eller flere Ekstra-
kanaler.
Der er mere end 100 digitale kanaler at vælge mellem. Man kan vælge de digitale kanaler i Mellem-
og Fuldpakken og ca. 60 kanaler uden for pakkerne. Grundpakkens kanaler kan ikke vælges eller
fravælges. Kanalerne i C More Film-pakken og i den etniske pakke Digitürk kan ikke vælges enkeltvis.
De fleste Ekstrakanaler koster 10-50 kr./md. Enkelte mere.
Se Ekstrakanaler og deres priser.
Ekstrakanaler kræver YouSee Kort
Ekstrakanaler er kodede digitale kanaler. Der skal derfor bruges YouSee Kort. Ekstrakort kan bruges til
at se Ekstrakanaler på ekstra tv i husstanden. Ekstrakanaler findes på kanalpladser 100-399.
Bestille og skifte Ekstrakanaler
Kunderne kan online eller via Kundeservice tegne abonnement, tilføje eller opsige Ekstrakanaler.
Det er gratis at ændre eller opsige kanaler. Der er ingen bindingsperiode. Opsigelse skal ske inden
den 20. i en måned for at få virkning fra månedens udgang. Ny-bestilte kanaler aktiveres sædvanligvis
på YouSee Kort inden for få minutter.
Særregel for boligforeninger som sammensætter deres egne programpakker
Foreninger som ikke har YouSee's regionsudbud, men som sammensætter deres egne tv-pakker,
har ikke helt de samme muligheder for Ekstrakanaler.
Hvis de store kommercielle kanaler fra TV 2, Viasat og SBS ikke findes i foreningens pakker, kan de
ikke udbydes som Ekstrakanaler.
Ønsker en forening at have nabolandskanaler, skal de indgå i foreningens grundpakke. Nabolands-
kanaler kan af rettighedsmæssige årsager ikke udbydes som Ekstrakanaler.
AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER
Det har været min hensigt med denne vejledning at skabe overskuelighed i de valgmuligheder man
har som kabel-tv-kunde hos YouSee. Jeg håber at læserne synes det er lykkedes.
Denne vejledning blev første gang offentliggjort på recordere.dk 15. sept. 2009. Den er nu igen
revideret og ajourført, så den skulle være i overensstemmelse med YouSee's udbud pr. 2. dec. 2014.
Da YouSee's tilbud og links af og til ændres, må man være forberedt på at ikke alt er up-to-date.
Jeg sigter på at opdatere vejledningen en gang årligt.
Det bemærkes at jeg som regel undlader at sætte komma foran ledsætninger.
Vilhelm Olsen
Brumleby B 31, 2100 København Ø
Ajourført 1. dec. 2014
Comentarios a estos manuales